|
Medialogic har pr. 1. april 2010 ansat Kim Ulv Christensen som
chef for konsulent- og kundesupportgruppen.
Kim Ulv Christensen er uddannet cand oecon og har de sidste
15 år været ansat i den kommunale sektor som leder inden for
social- og arbejdsmarkeds-området. Kim har bl.a. været ansat som
socialdirektør i den daværende Egtved Kommune og som
arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune med ansvar for opbygning af
Jobcenter Vejle. Med sin erfaring inden for arbejdsmarkeds-området,
der både omfatter drift, styring, ledelse og udvikling af den
kommunale arbejdsmarkedsindsats, kan Kim bidrage med en stor viden
om de udfordringer, der er i jobcentrene.
Med ansættelsen af Kim ønsker Medialogic at styrke
serviceringen af nuværende og nye kunder og samtidig sikre
den videre udvikling af Medialogics produkter.
Kim vil fremover varetage kontakten til jobcentercheferne og vil
derfor deltage i aftalte kunde- og styregruppemøder.
Vi kan endvidere orientere om, at Medialogic i øjeblikket er i gang
med at planlægge en spændende 24 timers konference for vore
jobcenterchefer med fokus på fremtidens udfordringer på
arbejdsmarkedsområdet og de styringsmæssige krav, der stilles til
jobcentrene. Arrangementet er planlagt til d. 16.-17. september i
Nyborg. Meget mere herom senere, men reservér allerede nu dagene i
kalenderen.
Tilbage til
oversigten
|
 |

|