WorkBase Jobcenter har været med til at nedbringe udgifter til sygedagpenge i Jobcenter Nordfyn.
Jobcenter Nordfyn har i perioden januar 2008 til januar 2009 nedbragt antallet af sygedagpengesager over 26 uger med 27 % og hermed nedbragt udgifterne på dette område væsentligt. Jobcenterchef Bent Hjortebjerg mener helt klart, at it-systemet WorkBase Jobcenter har været medvirkende hertil, selvom det ikke er den eneste faktor - medarbejdernes gode indsats har også spillet ind. I løbet af det sidste halve år har Jobcentret kun haft et mindre tab, hvor det i 2007 mistede mange penge på sanktionering. I denne forbindelse påpeger Bent Hjortebjerg med tilfredshed, at WorkBase Jobcenter sørger for direkte kommunikation imellem Jobcentret og ydelseskontoret. Dette minimerer fejlmuligheder i form af negative hændelser. Guiderne i WorkBase Jobcenter sørger for at rettidigheden overholdes, så der ikke mistes statsrefusion. De aktuelle opgaver popper automatisk op på skærmen, så de kan løses og ikke bliver glemt. Endvidere har WorkBase Jobcenter nogle gode værktøjer til ledelsesinformation, hvor der ikke skal bruges regneark. Man kan lave stikprøver, sammenligninger og finde ud af, hvilke opgaver der evt. står tilbage og ikke er løst rettidigt, for derefter finde ud af hvad årsagen hertil er. Dette er en stor fordel ifølge Bent Hjortebjerg. Tilbage til oversigten |