» Nyheder
» Presse
» Arrangementer
» Nyhedsbreve

Kommunale jobcentre pr. 1. august 2009
- Nyt modul for de forsikrede ledige

Når kommunerne fra 1. august 2009 overtager de statslige dele af Jobcentrene, er Medialogic A/S klar med et modul til it-understøttelsen af de forsikrede ledige.

Som følge af den nye finanslovaftale, som regeringen har indgået sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance pr. 10. november 2008, vil de statslige ansatte fra 1. august fremover være en del af den samlede kommunale medarbejderstab.

Indtil nu har 14 pilotjobcentre fungeret via denne organisation i ca. to år og hermed bevist, at det kan lade sig gøre at drive et jobcenter ud fra en enstrenget model med én samlet ledelse.

Den nye struktur i Jobcentrene skulle betyde en effektivisering af arbejdsgange og en styrkelse af indsatsen for at få de ledige i arbejde.
Det vil sige, at alle jobcentrene – udover pilotjobcentrene – nu også skal hjælpe både de forsikrede og de ikke-forsikrede ledige med at finde beskæftigelse.

Det betyder også, at kommunerne overtager finansieringen af dagpenge og de statslige midler. Det ændrer dog ikke på de lediges rettigheder eller pligter, og A-kasserne beholder deres nuværende opgaver.

For Medialogic A/S betyder det, at vi reviderer vores udviklingsplaner for at tilgodese vores nuværende jobcenterkunder og dermed sikrer en effektiv it-understøttelse af de nye ”ægte enstrengede” kommunale jobcentre.

 Fakta

WorkBase Jobcenter version 4.0 indeholder et tillægsmodul til håndtering af forsikrede ledige. Dette modul vil være klar den 1. marts 2009, hvor pilotjobcentrene vil være de første til at tage systemet i brug.

Til efteråret lancerer Medialogic WorkBase Jobcenter version 5.0, som indeholder et udbygget tillægsmodul for forsikrede ledige med bl.a. yderligere guideunderstøttelse af arbejdet med de forsikrede ledige.

Dette betyder, at vore nuværende kommunale jobcenterkunder - i løbet af efteråret - vil kunne varetage den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret.

 

Tilbage til oversigten

dottedRightml_version.jpg