» Nyheder
» Presse
» Arrangementer
» Nyhedsbreve

Medialogic A/S indgår stor it-kontrakt med Odense Kommunes Pilotjobcenter

Det fynske it-firma Medialogic A/S har tirsdag den 30. september 2008 indgået kontrakt med Odense Kommune om it-systemet WorkBase Jobcenter.

Kontrakten med landets tredjestørste kommune betyder, at Medialogic nu har en markedsandel på ca. 45 %.  

Medialogic vandt EU-udbuddet på et samlet it-system til jobcenter Odense, og har dermed nu halvdelen af landets 14 pilotjobcentre - og i alt 38 af de 91 jobcentre i landet. 

Medialogic og Odense Kommune har i forvejen haft gode samarbejdsrelationer, da Odense for 3 år siden valgte Medialogic til at udvikle en webbaseret løsning af deres dialogbaserede værktøj MultiMatch, som Odense har anvendt siden 1999 til opfølgning på beskæftigelsessager og nu også på sygedagpengesager.
Nu har Odense Kommune efter en udbudsrunde valgt WorkBase Jobcenter-systemet, hvori MultiMatch vil blive integreret som et modul. WorkBase Jobcenter forventes at være implementeret, testet og klar til drift i foråret 2009 og kommer til at omfatte ca. 1000 brugere.

 WorkBase Jobcenter erstatter det tidligere AF-system Amanda. Med WorkBase Jobcenter håndteres såvel de forsikrede og ikke-forsikrede ledige i Pilotjobcenter Odense.


- Det har været vigtigt for Jobcenter Odense at få et system, der er brugervenligt og fleksibelt, da vi er meget optaget af, at det ikke er it-systemet, der er bestemmende for, hvordan vi skal organisere os, men et sagsunderstøttende redskab til gavn for vores sagsbehandlere og dermed borgerne, udtaler, Jobcenterchef, Jørgen Peter Holst.

Effektmåling på it-systemet

I Odense Kommune forventer man, at WorkBase Jobcenter-systemet vil medføre højere driftsstabilitet, øget datadisciplin og datakvalitet, højere grad af rettidighed, hurtigere sagsbehandling, øget tilfredshed hos virksomheder og borgere m.m. Disse og andre punkter er effektområder, som man i Odense Kommune vil bruge til opfølgning og målsætning i forhold til implementeringen af WorkBase Jobcenter.


-Vi er meget glade og stolte af, at Odense Kommune har valgt Medialogic som leverandør af it-system til deres Pilotjobcenter.  Dette afspejler, at vi har et produkt i særklasse, og vi vil gøre alt for at sikre, at vi lever op til Odense Kommunes forventninger, udtaler Kate Turch, Adm. direktør i Medialogic A/S.


 
Tilbage til oversigten

dottedRight

ml_odense_logo_fs.jpg

Kontaktperson:

Kommunikationskonsulent Martin Hansen
mha@medialogic.dk