» Nyheder
» Presse
» Arrangementer
» Nyhedsbreve

Nyt omkring KMD snitfladerne 

Medialogic har længe haft en snitflade til KMD Aktiv og KMD Sygedagpenge baseret på integrationsmodulet ApplinX. Men med den store markedsandel, som WorkBase nu har opnået (omkring 45%) og med udgangs-spunkt i KMD’s åbne datapolitik samt i KL’s standardiseringsprojekt, har Medialogic og KMD indgået en aftale omkring anvendelsen af en mere officiel snitflade – nemlig snitfladen, som KMD Opera også anvender til KMD Aktiv og Sygedagpenge.

KMD Sygedagpenge og Aktiv

Medialogic og KMD har derfor gennem det sidste halve år samarbejdet omkring etablering af snitflader mellem WorkBase Jobcenter, KMD Sygedagpenge og KMD Aktiv. Snitfladen til KMD Sygedagpenge, som via eDagpenge automatisk opretter sygedagpengesager i WorkBase, har første prioritet. Lige efter kommer snitfladen til KMD Aktiv.

 KMD Sag Journal

I et af de seneste udbud, som Medialogic deltager i, har en kommune stillet krav om etablering af en snitflade mellem WorkBase og KMD Sag Journal. Medialogic har derfor rettet henvendelse til KMD herom, og KMD har overfor Medialogic såvel som kommunen tilkendegivet, at man aktivt vil arbejde på at åbne op for denne snitflade også.

Så nu kan Medialogics kunder så småt begynde at glæde sig til, at journalnotater i WorkBase for fremtiden kan overføres til KMD Journal.

KMD Sag Personoverblik

Medialogic har for Århus etableret en snitflade til KMD Sag personoverblik, som betyder, at sager, som oprettes, forlænges og afsluttes i WorkBase, automatisk opdaterer KMD Sag Personoverblikket, så borgerservice mv. kan følge med i sagen i WorkBase. Denne snitflade kan bestilles allerede fra i dag.

Tidshorisont

Tidshorisonten for KMD Sygedagpenge er start i pilotdrift omkring årsskiftet 2008/2009, og interesserede kommuner kan uforpligtende tilkendegive deres interesse heri.

Dernæst kommer snitfalden til KMD Aktiv. Vi forventer, at snitfladen til KMD Sag Journal kan være på plads i løbet af første halvår 2009.

Fælles for alle snitfladerne er, at vi gerne hører fra interesserede kommuner – naturligvis uden forpligtelse. Vi forventer mange positive tilkendegivelser, og disse vil vi lægge til grund for den videre planlægning sammen med KMD.

 

Tilbage til oversigten

dottedRightml_snitflader_fs.jpg