» Nyheder
» Presse
» Arrangementer
» Nyhedsbreve

Leverandør til succes 

NN Markedsdata har siden 2003 været en af Medialogics faste samarbejdspartnere. Medialogic tilbyder sine kunder integration af NN Markedsdatas erhvervsdata i WorkBase.

Kirsten Düsterdich fra NN Markedsdata fortæller om den første gang, hun hilste på Kate Turch tilbage i 2003: ”Så snart man træder ind i de hyggelige lokaler på Bryggergården i Nyborg, bliver man mødt med en familiær stemning, og der gik heller ikke længe, før jeg blev præsenteret for medarbejdere, den øvrige biologiske familie i virksomheden samt firmamaskotten hunden Sofie”.

”Det var helt fra starten mit umiddelbare indtryk, at der i virksomheden var en stor pionerånd, og at der var tale om dygtige og målrettede forretningsfolk med talent for at se kundernes behov. Selv med (dengang) relativt få ansatte var ambitionerne høje og følingen med markedet var ligeledes god.”

Allerede i 2004 kom der ti nye aftaler på integration af NN Markedsdatas erhvervsdata i WorkBase, og siden da er der kommet rigtig mange til. Kirsten har netop været forbi kontoret i Nyborg for at forhandle flere aftaler på plads og synes, at det er dejligt at se, hvorledes virksomheden vokser.

Der er nu medarbejdere på tre plan i det gamle bryggerhus, og mange af de ansatte har været i virksomheden i flere år.

”Det er dejligt at se, at anciniteten er høj, og dette er ikke så overraskende, da det er min opfattelse, at man hurtigt bliver en del af ”familien”.

 

Medialogic er i dag en af NN Markedsdatas største kunder. WorkBase-brugere har i august måned haft 16.933.454 logins til erhvervsdatabasen. Til sammenligning har nummer to på listen haft 568.181 logins.

”De tal taler jo for sig selv” siger Kirsten, som er stolt over at være Medialogics samarbejdspartner gennem de seneste 5 år.

 

Tilbage til oversigten

dottedRightml_NN_fs.jpg