» Om os
» Medarbejdere
» Bestyrelse
» Mål
» Partnere
» Brancheforeninger
» Job
» Find vej til Medialogic

Medialogic søger erfarne designere / udviklere

Teambaseret agil udvikling

I vores udviklingsteams arbejder vi med agil udvikling og SCRUM, hvor du vil blive fagligt udfordret men også hjulpet på vej, for at du kan yde dit bedste. Du vil komme til at udvikle nye løsninger og nye features i eksisterende løsninger, hvor der er kort vej fra udvikling til test og idriftsættelse. Løsningerne anvendes indenfor beskæftigelsesområdet, der er et af de mest komplekse fagområder, og hvor det er kritisk at løsningerne er robuste men samtidigt smidige, fordi områderne er et af de mest ændringskrævende.  Vores løsninger anvendes primært af de kommunale jobcentre samt af de private aktører indenfor beskæftigelsesområdet.

Arbejdsopgaver

Vores udviklingsmodel følger tæt Microsoft Solution Framework, hvor vi arbejder med rolleforståelser, der tilgodeser forretningens behov og vores omgivelsers forventninger.  Dine arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i modellens beskrivelser af en 'Udvikler'. De udviklere vi søger, har en faglig og ehvervsmæssig baggrund, der gør det naturligt at byde ind med designforslag og forstå store komplekse systemer. Mere konkret kan arbejdsopgaverne beskrives med:

  • Som udvikler at medvirke i analyse- og designopgaver i forbindelse med nye løsninger og features.
  • At udvikle avancerede .NET-applikationer og backend systemer.
  • At udarbejde database design / implementering samt performance-optimeringer.
  • At arbejde med test i teamet og i samarbejde med Test Management.
  • Udvikling af beskrivelser i form af opgave-, løsnings-, test- og driftsdokumentation.

Udfordringen

Integrationsbehovet samt kundernes og de øvrige interessenters forventninger stiller stadigt større krav til at systmerne tænkes i komponenter med velafgrænset ansvarsforståelse. Når vi arbejder med udvikling, er det vigtigt, at vi tænker i helheder for at sikre, at det vi udvikler kan testes og driftes. Vi fokuserer på at opbygge vores kompetencer og lægger vægt på en struktureret og resultatorienteret tilgang til opgaven, hvor processerne hele tiden kan forbedres.

Vi lægger derfor vægt på, at du:

  • har mindst 3-4 års erfaring med udvikling af professionelle .NET applikationer herunder at arbejde med SOA.
  • er forandringsparat og indstillet på kontinuerlig at bidrage konstruktivt og aktivt til forbedring af processer, standarder og samarbejdet i vores virksomhed.
  • ønsker at beskæftige dig med nyudvikling samtidigt med at holde fokus på det opreationelle, når der er behov for udvikling af løsninger på problemer indberettet af brugerne.
  • er analytisk, struktureret og omhyggelig med at nå hele vejen rundt i løsningen og dokumentationen heraf.
  • din baggrund er datalog, civilingeniør eller du kan dokumentere at du besidder kompetencer på tilsvarende niveau

Vores forventninger til dig:

  • Du brænder for at være på forkant med mulighederne i .NET-teknologierne, og at du har indgående kendskab til ASP.NET (C#), Javascript, SOAP, XML og beslægtede teknologier.
  • Du har indgående kendskab til  MS SQL Server og mod på også at arbejde med Microsofts øvrige teknologier som feks. SSIS og BizTalk.
  • Du er indstillet på at blive certificeret indenfor Microsofts teknologier
  • Du er positivt tænkende, har gå-på-mod og en god portion humoristisk sans.

Vi tilbyder dig:

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et travlt miljø
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Firmabetalt helbredsforsikring
  • Firmabetalt internet

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-afdeling Henriette Hjort på tlf. 63 31 12 04 eller Kim Mogensen på 56 56 03 10.

Er du interesseret i stillingen, så send omgående din ansøgning med CV hurtigst muligt mrk. ".NET udvikler" til hhj@medialogic.dk eller til:

Medialogic A/S
Mærket ".NET Udvikler"
Bryggergården - Bryggerivej 1
5800 Nyborg

Du er ligeledes velkommen til at søge flere oplysninger om Medialogic A/S ved at læse videre på vores hjemmeside.

Vi har, hos Medialogic A/S, de seneste 11 år specialiseret os i at udvikle nogle af markedets mest visionære og avancerede it-systemer beregnet til en effektiv beskæftigelsesindsats for kommuner og styrelser og anden aktører. Vores kerneprodukt, WorkBase Jobcenter, anvendes i over 42 jobcentre rundt om i landet.

Tilbage til oversigten

dottedRight ml_bygning