Kommunaløkonomisk Forum 2007
Medialogic A/S deltager igen med en stand på Kommunaløkonomisk Forum, som løber af stablen 25. & 26. januar 2007. På standen vil Medialogic A/S kunne vise og berette om det gode eksempel på LEAN forvaltning, som tager udgangspunkt i it-løsningen til Jobcentrene - WorkBase Jobcenter.
Det er blevet en fast tradition, at Medialogic er repræsenteret, når de øverste kommunale chefer, politikere og embedsmænd samles i Odense Congress Center. Denne gang med fokus på WorkBase jobcenter, Specielt denne gang forventer arran-gørerne endnu flere deltagere, da kommunalreformen på dette tidspunkt er trådt i kraft, og de første spæde erfaringer kan udveksles og debatteres.
Kommunerne ved skillevejen
Temaet for Kommunaløkonomisk Forum er Kommunestyret ved en skillevej. Dette tema er valgt, da kommunerne er midt i en omstillingstid, hvor tre store reformer er vedtaget – nye kommunegrænser, nye opgaver og en ny fordeling af pengene. Nu skal dette store planlægningsarbejde fungere i hverdagen med borgeren i centrum. Det er nu op til kommuner at vise, at de kan løse de fremtidige problemstillinger på en effektiv og borgervenlig måde. Mange spændende opgaver står for døren, nye valg skal træffes, og nye leverandører skal vælges. Medialogic kan opleves på stand 10. Tilbage til oversigten
|  |  |