Samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen
Medialogic er i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) i gang med at gøre det muligt at tilbyde én samlet it-løsning til pilotjobcentrene. Det vil sige en løsning, der understøtter både den kommunale og statslige målgruppe i beskæftigelsesindsatsen.
I forbindelse med implementeringen af kommunalreformen blev der oprettet 14 kommunale pilotjobcentre, der også skal varetage indsatsen for den statslige målgruppe – dvs. forsikrede ledige. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor nedsat en styregruppe, som har til formål at sikre it-understøttelse af digital kommunikation mellem pilotjobcentre og a-kasser om de forsikrede ledige. Dette indebærer udvikling af nye webservices, der gør det muligt for blandt andet WorkBase Jobcenter, at hente informationer om de forsikrede ledige hos AMS.
I styregruppen deltager Arbejdsmarkedsstyrelsen, Medialogic (og KMD). Der er desuden nedsat endnu en styregruppe, der skal sikre pilotjobcentrene adgang til et fælles register over til- og afmeldte arbejdssøgere og deres evt. tilhørsforhold til en a-kasse.
Medialogic har indtil videre indgået samarbejde med fire pilotjobcentre og flere aftaler er på vej.
Tilbage til oversigten |  | 
Relaterede links:
www.ams.dk |